Præsentation - ny vikarierende sognepræst

Præsentation - ny vikarierende sognepræst

Præsentation - ny vikarierende sognepræst

# Nyheder på hjemmesiden

Præsentation - ny vikarierende sognepræst

Mit navn er Andrea Larsen, jeg er 32 år, og jeg glæder mig meget til at være vikarierende sognepræst her i Sct. Jørgens Kirke.

Jeg er født og opvokset i Vester Skerninge og har gået både i musikskole og på gymnasiet i Svendborg.

De sidste 10 år har jeg boet i København og læst teologi, og lige nu går jeg på Pastoralseminariet. Den 30. juni bliver jeg ordineret i Odense Domkirke, så jeg er klar til at begynde hos jer den 1. juli.

Det er mit første embede, og jeg ser meget frem til – med lidt sommerfugle i maven – at tage fat og blive en del af livet her.

Som præst er det vigtigt for mig at være nærværende og at formidle tro og kristendom på en rummelig og vedkommende måde. Jeg håber at kunne være med til at skabe et rum, hvor der er plads til både tro og tvivl, og hvor man kan finde ro, fællesskab og eftertanke midt i en travl verden.

Jeg er glad for at synge og strikke, og i min fritid og i ferier laver jeg ferielejre med Ungdommens Røde Kors. Det betyder meget for mig at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til alle.

Jeg glæder mig meget til at flytte til Svendborg, møde jer og lære både jer og sognet godt at kende.

Bedste hilsner 

Andrea Larsen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed