04/11/2026 0 Kommentarer
Nødhjælp i en verden i forandring
Nødhjælp i en verden i forandring
# Nyheder på hjemmesiden

Nødhjælp i en verden i forandring
Sct. Jørgens kirke deltager hvert år i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling. I 2027 finder sogneindsamlingen sted den 14. marts 2027. I forbindelse med opstartsmøde for indsamlingsledere bliver der også et foredrag med generalsekretær Jonas Nøddekær i Sct. Jørgens sognegård, hvor alle er velkomne. Vær opmærksom på, at tilmelding er nødvendig.
Foredraget er mandag den 23. november kl. 19-20.30.
Folkekirkens Nødhjælp skriver om foredraget:
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær er netop udkommet med bogen ‘Idealer i en kynisk tid‘ – Et modsvar til krig og kaos’. Med afsæt i sit essay giver han sit bud på, hvordan vi hjælper mennesker i nød i en ny global virkelighed.
Gennem personlige fortællinger fra Gaza, Sudan, Syrien, DR Congo og andre af verdens brændpunkter skal det handle om hvad der sker, når nødhjælp bliver storpolitik, og når kynisme erstatter samarbejde og idealer. Men foredraget er også et forsvar for håbet. For mister vi troen på menneskerettigheder, solidaritet og internationalt samarbejde, mister vi også evnen til at forestille os en bedre verden.
Det er gratis at deltage i arrangementet, men da antallet af pladser er begrænset, kræves tilmelding.
Pladser tildeles efter først til mølle-princippet.
Kommentarer