Hospitalet i middelalderen
Sct. Jørgens Kirkes historie er uløseligt knyttet til det gamle hospital, der ligger umiddelbart ved siden af kirken.
I middelalderen husede hospitalet de spedalske. De spedalske levede efter de gamle kloster-reglers forskrifter, og hospitalet kaldes derfor også klostret. Samtidig havde de spedalske deres egen kirke, hvor de hver dag deltog i det bøns- og gudstjenesteliv, der hørte et kloster til. De syge blev passet af plejere, men havde også – så vidt deres sygdom tillod det – til opgave at medvirke ved klostrets drift. En af disse opgaver var tiggeri, og det vides, at tiggere fra Sct. Jørgensgården i Svendborg færdedes i de omliggende herreder, hvis indbyggere så til gengæld havde ret til at blive optaget i klostret, hvis de blev syge.
Da spedalskheden i Danmark klingede ud omkring 1500, blev de gamle Sct. Jørgensgårde anvendt til andre formål. Her i Svendborg blev klostret indrettet til en stiftelse for enlige kvinder. Denne stiftelse hørte under Hvidkilde Gods og fungerede uden afbrydelse helt indtil 1998.
Læs også brochuren om Sct. Jørgens Kirke, der ligger fremme i våbenhuset.
Bogen "Sct. Jørgens Historie" af Erik Nissen er blevet genoptrykt og indeholder nu også et afsnit om sognegårdens historie.
Bogen kan købes på kirkekontoret for 50,- kr.
Den kan også downloades og læses HER
Den store bygning
- Store kloster - er fra 1738. Østgavlen stammer dog fra den tidligere bygning; her er særligt den gamle ”kurveformede” dør interessant.
Bygningen rummer mødesal (Store sal og Lille sal) og kontorer.
De nuværende hospitalsbygninger blev opført, efter at en voldsom brand havde raseret stedet i 1712.
Den store bygning er fra 1738. Østgavlen stammer dog fra den tidligere bygning; her er særligt den gamle ”kurveformede” dør interessant.
Bygningen rummer mødesal (Store sal og Lille sal) og kontorer.
Den lille bygning – kaldet ”det Lehnske hospital” - er nogle år yngre. Den rummer idag kirkekontor og andre kontorer.
Bygningen er opkaldt efter bygherren, den daværende ejer af Hvidkilde, Johan Lehn.
Den anden bygning
– Lille kloster - også kaldet ”det Lehnske hospital” - er nogle år yngre. Bygningen er opkaldt efter bygherren, den daværende ejer af Hvidkilde, Johan Lehn.
De nuværende hospitalsbygninger blev opført, efter at en voldsom brand havde raseret stedet i 1712.
Lille kloster rummer idag kontorer, bl.a. kirkekonteret.
Store kloster - hospitalet som menighedshus:
Portrummet
I 1998 købte menighedsrådet de gamle bygninger. Med støtte fra ”A.P. Møller og Hustrus Fond til Almene Formål” og med Pluskontoret, Aarhus, som arkitekter foretog menighedsrådet i 2005 en gennemgribende renovering af bygningerne.
Hospitalet summer i dag af liv, idet det fungerer som en moderne sognegård, der ikke kun rummer kirkens mangesidede aktiviteter, men også kan benyttes af foreninger i sognet.
I store klosters portrum var den tidligere adgangsvej til kirkegården. Portrummet er i dag udsmykket med et relief i bronze, nedlagt i gulvet. Det er lavet af kunstneren Erik Heide og forestiller Fisken, et gammel Kristus-symbol.
Relieffet har indskriften "IXTHYS", hvilket er det græske ord for "FISK". Bogstaverne IXTHYS er samtidig på græsk de første bogstaver i ordene "Jesus Kristus, Guds Søn, Frelseren".
Den store sal:
Udsigt fra Store sal mod øst ud gennem den kurveformede dør.
Man kan endvidere se kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsens skitse til den midterste glasmosaik i kirken.
På endevæggen mod vest hænger et maleri af kunstneren Arne Haugen Sørensen. Det bærer titlen "Opstandelsen".
Gallerigangen:
Går man til højre fra portrummet mod vest, træder man ind i gallerigangen. Gangen ender ud i husets 2. mødesal - lille sal. I dag er der bla. adgang til kontorer fra gangen. Grundplanen er bevaret som den var indrettet, da der var lejligheder i bygningen. Arkitekterne er desuden inspireret af gallerigangene på Faaborg Museum.
I gangen hænger Sven Havsteen-Mikkelsens første skitser til de tre glasmosaikker i kirken.
