Menighedsrådsvalg 2024

Valgforsamling for Sct. Jørgens Sogn

 

Tirsdag den 17. september kl. 19.00.

Mød op og gør din indflydelse gældende.

Valget af det nye menighedsråd finder sted denne aften.

Alle medlemmer af folkekirken, der er fyldt 18 år og har bopæl i Sct. Jørgens Sogn pr. 2. sep. 2024 eller er sognebåndsløsere med valgret i sognet, kan stemme og stille op til valget.

 

Dørene åbnes kl. 18.00 i sognegården for indregistrering og udlevering af stemmesedler.

Dørene lukkes kl. 19.00, når valgforsamlingen begynder i kirken.

I henhold til gældende regler, må der ikke lukkes flere deltagere ind, efter valgforsamlingen er påbegyndt.

 

Hvad foregår der på en valgforsamling?

På valgforsamlingen vælges medlemmerne til menighedsrådet for perioden 2024-2028. Efter en kort orientering om menighedsrådets arbejde er der opstilling af kandidater og stedfortrædere. 

Først opstilles de kandidater, der ønsker at stille op til menighedsrådet. Der er mulighed for genvalg af siddende menighedsråds medlemmer. Herefter præsenterer kandidaterne sig. Der vil være mulighed for spørgsmål eller debat. Herefter foretages det egentlige valg ved skriftlig, hemmelig afstemning. Efterfølgende vælges stedfortrædere efter samme procedure. Der er også mulighed for genvalg.
Se dagsorden for aftenen her.

 

Kunne du tænke dig at stille op som kandidat?

Der skal vælges 9 medlemmer samt et antal stedfortrædere til det kommende menighedsråd i Sct. Jørgens Sogn. 

Har du lyst til at deltage i arbejdet i menighedsrådet, så meld dig som kandidat på valgforsamlingen. Der er ikke krav om stillere for kandidater eller stedfortrædere.

Ønsker du at høre mere om, hvad arbejdet i menighedsrådet består i, så er du velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Claus Bagge, tlf. 6163 8677 (bedst aften), eller formand for valgbestyrelsen, Anne-Mette Graubæk, tlf. 2175 8244.

Det nye menighedsråd konstituerer sig d. 28. nov. 2024 og fungerer fra 1. søndag i advent.

 

Særligt for sognebåndsløsere

Mandag den 2. september kl. 12 er sidste frist for sognebåndsløsning og flytning af valgret.

Hvis du ikke bor i Sct. Jørgens Sogn, men ønsker at stille op eller at stemme til menighedsrådsvalget i sognet den 17. september, skal du løse sognebånd til en af præsterne i Sct. Jørgens Sogn, samt i samme forbindelse huske at flytte din valgret. Kontakt den præst, du ønsker at løse sognebånd til, helst i god tid inden den 2. september kl. 12, eller kontakt Kordegnekontoret tlf. 6221 4020. Yderligere oplysninger samt link til SIKKER MAIL findes på kirkens hjemmeside www.sctjoergens.dk